Beboelsesret til sin afdøde samlevers ejendom
Hvad er en beboelsesret og hvilke regler er gældende, når man er samlevende og den ene afgår ved døden?
Det er sådan, at samlevere ikke har arveret efter hinanden, heller ikke til fast ejendom, selvom det udgør et fælles hjem. Dette gælder uanset hvor længe samlivet har bestået. Derfor kan det være en rigtig god idé, at få oprettet et testamente, hvori man fastslår sine ønsker. I testamentet kan man sikre, at længstlevende samlever arver, eller at man giver sin samlever beboelsesret til ejendommen for at sikre, at længstlevende har et hjem ved førstafdøde samlevers bortgang.
Et tænkt eksempel
Hvis vi forestiller os, at Per og Birgit er samlevende, og har været det i 40 år. Den ejendom de bor i, tilhører Per. Per afgår ved døden som den første og Birgit har herefter ingen ret til at bebo den ejendom, som udgør deres fælles hjem.
Ved at oprette et testamente kan Per sikre, at Birgit enten arver, eller får en beboelsesret til ejendommen. En beboelsesret indebærer, at Birgit har ret til at leje boligen af dødsboet. De nærmere betingelser for lejeaftalen kan fastsættes i testamentet. Det kan f.eks. bestemmes, at Birgit skal svare husleje til Pers livsarvinger (børn) eller andre arvinger i den perioder, som Birgit bor i ejendommen.
Huslejen fastsættes ofte til markedslejen, som er det lejeniveau, der kan opnås ved at udleje en tilsvarende bolig i samme område. Det er ikke et krav, at den længstlevende samlever skal betale husleje, men da vil samleveren være skattepligtig af den økonomiske fordel, som vedkommende opnår ved at bo gratis. Derudover kan en beboelsesret være en tidsbegrænset periode, men det kan også være en livslang beboelsesret for samleveren.
Har I brug for rådgivning og hjælp til at finde ud af om beboelsesret er relevant for jer, så kontakt os på telefon +45 71 99 21 44 og hør nærmere.
Af jurist Lise Bøgild Paulsen
