Boslod, bodel, særråden og særhæften er juridiske termer, du kan støde på i forbindelse med arv og ægteskab. Det kan være forvirrende at forstå de forskellige begreber, men her får du forklaringerne og bliver lidt klogere på, hvad der ligger i de fire begreber.
Når I gifter jer, får I formuefællesskab, medmindre I har aftalt andet ved ægtepagt. Men det betyder ikke, at I ved ægteskabets indgåelse pludselig i fællesskab ejer jeres samlede formue og gæld. Så længe ægteskabet består, har hver part som udgangspunkt ansvar for egen gæld og rådighed over egne midler. Det kalder man ”særråden” og ”særhæften”.
Hvad er særråden og særhæften?
Når du indgår ægteskab, opstår der som udgangspunkt formuefællesskab, medmindre du og din ægtefælle vælger at aftale noget andet gennem en ægtepagt. Et ægteskab med formuefællesskab bygger – så længe ægteskabet varer – på to centrale principper:
- Princippet om særråden
- Princippet om særhæften
Selvom betegnelsen formuefællesskab kan give indtryk af, at ægtefællerne deler al formue fra det øjeblik, de bliver gift, er det ikke tilfældet.
Princippet om særråden betyder, at hver ægtefælle fortsat har fuld råderet over de aktiver, som vedkommende ejer.
For eksempel kan du frit sælge en bil, der står i dit navn, uden at skulle spørge din ægtefælle og vice versa.
Særhæften betyder desuden, at hver ægtefælle alene hæfter for sin egen gæld. At blive gift medfører altså ikke, at du automatisk hæfter for din ægtefælles gæld.
En væsentlig undtagelse fra denne regel er dog skattegæld, som opstår under ægteskabet. Her kan begge parter hæfte solidarisk på grund af reglerne om sambeskatning af ægtefæller.
I alle andre tilfælde er det afgørende, hvem der ejer de enkelte aktiver, og hvem der har påtaget sig ansvaret for gælden.
Læs også om: Forhåndssamtykke til uskiftet bo
Hvad er boslod og bodel?
Boslod er den andel af et fællesbo, der tilfalder de respektive ægtefæller, når der sker et skifte i fx et tilfælde af, at parret skal skilles, eller hvis en af ægtefællerne går bort.
Oftest er det halvdelen af fællesboets værdi, medmindre de to ægtefæller har indgået andre aftaler.
En bodel henviser til det, du som ægtefælle har indbragt i ægteskabet, når du gifter dig, samt hvad du senere hen erhverver dig. Summen af to ægtefællers bodele udgør ægtefællernes delingsformue.
Delingsformuen ved skilsmisse og død
Delingsformuen er relevant ved skilsmisse og død, fordi det er her, formuefællesskabet afsluttes, og der skal tages stilling til, hvordan ægtefællernes værdier skal fordeles mellem dem eller deres arvinger.
Ved skilsmisse laves der en opgørelse af delingsformuen. Hver ægtefælles nettoformue (aktiver minus gæld) indgår i beregningen af, hvad der skal deles. Hvis den ene ægtefælle har en højere nettoformue end den anden part, skal der ske en ligedeling, så de hver får halvdelen af den samlede værdi.
Eksempel: Morten og Mette står i en skilsmissesituation og skal dele deres fællesbo og udregne deres boslod hver især:
Morten har en bodel på 150.000 kr.:
En bankkonto med 100.000 kr.
Indbo for 50.000 kr.
Mette har en bodel på 110.000 kr.:
En bankkonto med 35.000 kr.
En bil til en værdi af 50.000.
Indbo for 25.000
Selvom Mortens bodel er 40.000 kr. højere end Mettes, så skal de stadig dele det samlede beløb på 260.000 kr. Det vil sige, at hver part i skilsmissen får et boslod på 130.000 kr.
Læs også: Bliv klogere på, hvad der ligger i begrebet bo
Der er nogle undtagelser for deling. Her er der tale om aktiver, der er gjort til særeje gennem ægtepagt eller modtaget arv med bestemmelse om særeje. De indgår ikke i delingsformuen.
Ved død skal afdødes andel af delingsformuen opgøres, da denne udgør det, som arvingerne kan få del i. Det er typisk ægtefællen og eventuelle børn. Den efterladte ægtefælle har ret til at udtage sin halvdel af delingsformuen først og derefter arve en andel af afdødes halvdel.
Reglerne sikrer, at den efterlevende ægtefælle ikke står uden midler, da vedkommende som minimum har krav på sin halvdel af formuen og ofte også en del af arven. Hvis der er særeje, indgår disse aktiver ikke i delingsformuen.
Hvordan udlignes forskellen på de to forskellige bodele?
Ved en bodeling skal de forskellige ejendele og ting som udgangspunkt ikke fordeles mellem jer. Du ejer stadig de ting, der er en del af din bodel.
Altså de ting, du har medbragt til ægteskabet samt erhvervet dig under ægteskabet. Når en difference skal udlignes som ved ovenstående eksempel, så skal Morten, som har den største nettoformue, betale differencen kontant. Han skal altså betale 20.000 kr. til Mette.
Hvad hvis der er en negativ bodel hos en af parterne ved skilsmisse?
Du hæfter som individ med din egen bodel over for eventuelle kreditorer. Når du indgår i et ægteskab, så skal du altså personligt hæfte for din egen gæld. Hvis en af ægtefællerne har en negativ bodel, og den anden har en positiv bodel, så deles kun den positive bodel mellem ægtefællerne.
Hvis begge ægtefæller ejer mindre, end de skylder, så deles fællesboet ikke.
Af Stine Carøe Ritter og Morten Thunø
