Ring til os mandag til torsdag 09.00 – 16.30 og fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@replik.dk
Søg
Søg

En enkel og billig ”forsikring” som sikrer din virksomhed

Hvordan sikrer jeg min virksomhed med en fremtidsfuldmagt?

Vi er kun jurister

Specialiserede og uddannede

Dokumenter

Inden for 24 timer

Gratis rådgivning

Få svar på dine spørgsmål

Pris

Konkurrencedygtige priser

Fremtidsfuldmagt: Virksomhedsejer

Mange danskere opretter en fremtidsfuldmagt  for at sikre sig, at deres nærmeste kan træffe personlige og privatøkonomiske beslutninger på deres vegne, hvis de selv skulle være ude af stand til det grundet sygdom eller ulykke.

Hvad mange ikke ved er dog, at en fremtidsfuldmagts anvendelsesområde ikke kun er begrænset til at omhandle personlige forhold. Derfor står vi hos Replik klar til at give fremtidsfuldmagt-vejledning samt udarbejdelse af jeres dokumenter.

Video

Gør det selv
695
kr.
Vi gør det hele for dig
1.295
kr.

En af vores kunder Ole Jensen skriver om rådgivningen med Katrine Lindgaard Pedersen:

Ikke mindre end eksemplarisk. Vi giver gerne 6 stjerner (ud af 5, red.). Katrine fra Replik leverede en rådgivning på et meget højt niveau og i et sprog som alle kan forstå. Vi havde et Teamsmøde med Katrine, hvor hun evnede hurtigt at skabe en stærk og fortrolig relation. Meget empatisk. Vi havde et møde sidst på dagen – meget fleksibelt – og allerede dagen efter modtog vi som aftalt vores fremtidsfuldmagter. Vi videregiver vores absolut bedste anbefalinger til hele teamet og en særlig tak til Katrine.

Ønsker du at oprette en fremtidsfuldmagt vedrørende din virksomhed?

Hos Replik hjælper vi gerne med fremtidsfuldmagt vejledning og med at udarbejde en fremtidsfuldmagt vedrørende din virksomhed. Fuldmagten vil være udarbejdet efter din virksomheds særlige behov og med de begrænsninger, du måtte ønske.

Vi tilretter dit dokument gratis efter dine ønsker i op til 12 måneder efter oprettelsen.

En fremtidsfuldmagt for virksomhedsejere koster kun 995 ,- ex. moms pr. stk. Dertil skal tillægges et gebyr på 300 ,- til gyldig underskrift ved notaren.

Læs også om fremtidsfuldmagt vejledning og udarbejdelse til private. Her kan du blandt andet få hjælp til at oprette en fremtidsfuldmagt til ægtefæller.

Hvorfor oprette en fremtids-fuldmagt som virksomhedsejer?

Som virksomhedsejer kan du med fordel oprette en fremtidsfuldmagt, hvori du giver eksempelvis en særligt betroet medarbejder eller medejer mulighed for at træffe beslutninger i virksomhedens interesse, hvis du selv er ude af stand til det eksempelvis grundet en ulykke, blodprop eller anden mere alvorlig sygdom, der kan påvirke ejerens psyke og handlekraft i en periode.

Dette er især praktisk, hvis der er tale om en mindre eller mellemstor virksomhed, da disse ofte er ledet af én eller få personer, hvorved det vil ramme virksomheden hårdere økonomisk, hvis dets ejer er ude af stand til at drive virksomheden som hidtil.

Hvad er konsekvensen, hvis du som virksomhedsejer ikke har en fremtidsfuldmagt?

Fem gode grunde til at oprette en fremtidsfuldmagt som virksomhedsejer

Overdrag din stemmerettighed

Du kan med en fremtidsfuldmagt i et selskab, hvor du er medejer, fortsætte med at have indflydelse, selvom du ikke selv er i stand til at afgive din stemme. Du kan med fremtidsfuldmagten overdrage din stemmerettigheder til en anden person, som du på forhånd har besluttet dig for skal have disse rettigheder. 

Du kan sikre fremtiden for din virksomhed

Helt basalt kan du med en fremtidsfuldmagt selv bestemme, hvem der overtager driften af din virksomhed, hvis du ikke selv er i stand til det. Du sikrer på den måde, at virksomheden fortsætter med én i spidsen, som du har fuld tillid til kan videre virksomheden, dine ønsker, behov og interesser.

Sæt kursen for din efterfølger

Du kan med fremtidsfuldmagten sætte retningslinjerne for den person, du giver fuldmagten til. Du kan også tage stilling til, om der er nogle personer, der skal føre tilsyn med, at den fuldmægtige overholder de aftalte retningslinjer, så kursen sættes så sikkert, som det er muligt fra din side.

Opdel og fordel fremtidsfuldmagten efter færdigheder

Hvis du har forskellige personer med diverse kompetencer og fagområder, så kan du uddele dine opgaver og ansvarsområder på de her forskellige typer. Du kan eksempelvis sørge for at formulere det sådan i din fremtidsfuldmagt, at dine erhvervsrelaterede forhold varetages af eksempelvis din partner i virksomheden, mens de mere personlige forehold går under for eksempel din ægtefælles varetægt.  

Fremtidsfuldmagten kan fungere midlertidigt

Der kan være en del årsager til, at fremtidsfuldmagten træder i kraft på midlertidig basis. Det kan være forskellige former for sygdomme og tilstande. Med en fremtidsfuldmagt vil dit fravær fra virksomhedens drift ikke være lige så omfattende og indgribende for firmaets drift, da du kan vælge afløsere og sætte retningslinjerne for dem og virksomheden samt hvordan de skal gøre tingere. Det kan også være med til at undvige eventuelle problemer og uoverensstemmelser.

Hvem kan være fuldmægtig?

Alle, der er myndige og psykisk raske, kan være fuldmægtige, men vi anbefaler, at man vælger en fuldmægtig med kendskab til virksomheden og evner inden for det særskilte område.

Fuldmagtshavere vil i mange tilfælde ofte være en medejer af virksomheden, en betroet medarbejder med indgående kendskab til virksomhedens drift samt ansatte eller det familiemedlem, som har været mest involveret i virksomheden hidtil.

Det skal bemærkes, at det naturligvis er mest praktisk at lade kompetencerne ligge hos én person fremfor at fordele disse ud på samtlige familiemedlemmer eller medarbejdere i virksomheden.

Hvornår kan fuldmagten anvendes?

Efter en fremtidsfuldmagt-vejledning med Replik oprettes fremtidsfuldmagten. Når fremtidsfuldmagten er oprettet, skal den underskrives med NemID af både fuldmagtsgiver og fuldmagtshaver, hvorefter den automatisk bliver registreret i fremtidsfuldmagtsregisteret.

Derefter skal den vedstås af begge parter ved en notar inden for en frist på seks måneder. Dette er gyldighedsbetingelserne for fremtidsfuldmagten.

Kommer virksomhedsejeren ud for en ulykke eller bliver vedkommende midlertidigt ramt af sygdom, der bevirker, at denne ikke kan varetage driften af virksomheden for en periode, kan fremtidsfuldmagten træde i kraft.

Det er nødvendigt med en læges ord for, at fuldmagtsgiveren ikke er i stand til at råde over virksomheden, og at der i øvrigt er behov for, at fuldmagten skal træde i kraft.

Aftaler, fuldmagtshaveren må have indgået med tredjepart, eller beslutninger denne må have truffet, uden fuldmagten gyldigt er trådt i kraft, vil være ugyldige.

Fuldmagten kan kun anvendes, så længe virksomhedsejeren er i live. Afgår virksomhedsejeren ved døden, har fuldmagten ikke længere betydning, og det vil derfor være et eventuelt virksomhedstestamente, der har betydning for, hvad der skal ske i et sådant tilfælde.

Hvornår kan fuldmagten anvendes?

En fremtidsfuldmagt kan godt ophæves. Det sker ved, at du som fuldmagtsgiver er i stand til at forstå betydning af ændringen eller tilbagekaldelsen. Familieretshuset træffer, efter din anmodning om ophævelse, afgørelsen. 

Hvilke beslutninger kan den fuldmægtige træffe?

En fremtidsfuldmagt for virksomhedsejere vil være begrænset til kun at omhandle virksomhedens drift, og der er dermed ikke tale om, at fuldmagtshaveren af denne grund har nogen indflydelse på virksomhedsejerens personlige eller privatøkonomiske forhold, med mindre dette er særskilt aftalt.

Derudover kan fuldmagten begrænses til kun at omhandle mere specifikke dele af virksomhedens drift, eksempelvis ledelse af en bestemt gruppe medarbejdere eller drift af et nærmere angivet forretningsområde.

Fuldmægtigen kan kun gyldigt træffe beslutninger, der er i virksomhedens og dermed virksomhedsejerens interesse. Fuldmægtigen kan derfor ikke gyldigt og bevidst foretage beslutninger i egen eller nærtstående personers interesse, hvis dette samtidig strider imod, hvad der er bedst for virksomhedens videre drift.

Beslutninger truffet af fuldmægtigen og aftaler indgået af denne vil have samme gyldighed, som var de truffet af virksomhedsejeren selv.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor skal jeg lave en fremtidsfuldmagt?

Med en fremtidsfuldmagt kan du på forhånd bestemme, hvem der skal handle på dine vegne, hvis du i fremtiden bliver alvorligt syg eller på anden måde mister evnen til at tage dig af dine økonomiske og/eller personlige forhold.

Du kan oprette en fremtidsfuldmagt, hvis du er fyldt 18 år og er mentalt i stand til at handle fornuftsmæssigt. Det betyder, at du skal kunne forstå konsekvenserne af at oprette en fremtidsfuldmagt.

Hos Replik kan du få oprettet din fremtidsfuldmagt for 1.295 kr. Vores specialiserede jurister udarbejder fremtidsfuldmagten for dig og yder juridisk rådgivning gennem hele processen. Vi er klar til at besvare alle dine spørgsmål. Hvis dine behov ændrer sig, inkluderer prisen 12 måneders gratis rettelser.

Prisen varierer typisk mellem 2.500 kr. og 4.900 kr.

Med et værgemål er det Familieretshuset, der vælger din værge. Værgen kan være et familiemedlem eller en af Familieretshusets faste professionelle værger. Hvis du opretter en fremtidsfuldmagt, har du suveræn beslutningskompetence til at vælge, hvem der skal være fuldmægtig for dig

Den væsentligste og afgørende forskel mellem en pårørendefuldmagt og en fremtidsfuldmagt er, at en pårørendefuldmagt ikke bliver registreret ved oprettelsen. Af denne grund kan den i princippet blive afvist, hvis du kommer i en situation, hvor du ikke længere kan tage vare på dine egne interesser.

Når du opretter dit eget testamente, kan det faktisk være gyldigt oprettet og notarialpåtegnet, men det kan samtidig også være juridisk ugyldigt. Hvis testamentet ikke er korrekt formuleret, er der risiko for misfortolkning, eller endda at det ikke kan udføres som ønsket.

Fremtidsfuldmagter skal registreres elektronisk, da det offentlige opbevarer dem i et centralt register af hensyn til din sikkerhed. Når dokumentet er registreret hos det offentlige og er notarialpåtegnet, kan det ikke betvivles.

Skal vi hjælpe dig med en fremtidsfuldmagt som virksomhedsejer?

Familietestamente har skiftet navn til Replik

Vores nye navn Replik bygger på den succes, der er skabt under navnet FamilieTestamente.

Intet er ændret for dig som kunde, vi har stadig fokus på den menneskelige relation og trygge juridiske rådgivning.