Ring til os mandag til torsdag 09.00 – 16.30 og fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@replik.dk
Søg
Søg

Kan jeg indsætte flere fuldmægtige i min fremtidsfuldmagt?

Oftest indsætter man sin ægtefælle eller samlever som fuldmægtig, men det er faktisk muligt at indsætte flere personer.

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, der sikrer, at der er personer som kan handle på dine vegne, hvis du selv skulle blive ude af stand til dette. Eksempler på situationer, hvor en fremtidsfuldmagt er særligt relevant, er ved demens, alzheimers, ulykker eller ved kritisk sygdom samt større risikofyldte operationer.

Du kan vælge flere fuldmægtige

Du kan selv vælge hvilke personer, der skal kunne handle på dine vegne. Oftest indsætter man sin ægtefælle eller samlever som primær fuldmægtig. Du kan også indsætte flere personer – eventuelt som sekundære fuldmægtige – der kan handle på dine vegne, hvis den primære fuldmægtig er ude af stand til at handle på dine vegne. Eksempelvis hvis den primære fuldmægtig er gået bort, er blevet dement eller af andre årsager ikke kan handle på dine vegne. Du kan indsætte så mange prioriter, som du har lyst til.  

Det er også muligt at indsætte flere personer på den samme plads. Eksempelvis kan du vælge, at dine børn alle skal indsættes som fuldmægtige. På den måde kan du bestemme, at de alle kan handle på dine vegne, hver for sig, såfremt de er enige. Omvendt kan du også bestemme, at børnene kun skal kunne handle samlet i forening.

I de tilfælde, hvor der er flere fuldmægtige på den samme plads, skal alle de fuldmægtige være ude af stand til at varetage fuldmagten, før de sekundære fuldmægtige, kan handle på dine vegne.

Har du spørgsmål til fremtidsfuldmagter, eller overvejer du at få en fremtidsfuldmagt, så kontakt os på kontakt@replik.dk, eller ring til os på 71 99 21 44. 

Familietestamente har skiftet navn til Replik

Vores nye navn Replik bygger på den succes, der er skabt under navnet FamilieTestamente.

Intet er ændret for dig som kunde, vi har stadig fokus på den menneskelige relation og trygge juridiske rådgivning.