Udgangspunktet ved en skilsmisse, separation eller et dødsfald er, at hele din formue deles med din ægtefælle. Ved sumdeling kan du selv bestemme det beløb, som skal deles med din partner.
Særejer findes typisk i tre former, og de går under betegnelserne skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.
Disse grundlæggende særejeformer bestemmer, om din formue skal deles ved skilsmisse, separation eller død.
Abstrakt sumdeling
Du kan derved bestemme, at hele din formue skal være særeje, men at et nærmere angivet beløb skal deles med din ægtefælle.
Du kan eksempelvis bestemme, at hele din formue skal være særeje, og ikke deles med din ægtefælle, undtagen 500.000 kr., af din formue skal deles.
I det konkrete tilfælde, vil de 500.000 deles således, at din ægtefælle vil modtage halvdelen af de 500.000 kr., og den anden halvdel vil gå tilbage til dig. Dette kaldes en ”abstrakt sumdeling”.
Genstandsbestemt sumdeling
Derudover kan sumdelingen også angå et bestemt aktiv – dette kaldes en ”genstandsbestemt sumdeling”.
Her kan det bestemmes, at eksempelvis de første 250.000 kr., af friværdien af din faste ejendom, skal deles med din ægtefælle.
Såfremt friværdien overstiger 250.000 kr., vil det der overstiger 250.000 kr. ikke skulle deles med din ægtefælle. Såfremt friværdien er mindre end 250.000 kr., vil det blot være friværdien i sin helhed der deles med din ægtefælle.
De 250.000 kr. skal således anses for den øvre grænse for, hvor meget der må deles med din ægtefælle.
Ved sumdeling kan du således sikre dig, at det er et bestemt beløb der skal deles med din ægtefælle. Således vil din ægtefælle ikke kunne få del i mere end dét beløb, hvis din formue skulle vokse.
