EMMAS BREVEKASSE MARTS:
Kære Emma
Min bror og jeg er begge først i fyrrene. Vi har levet et liv uden en far, idet vores far for 35 år siden valgte at forlade os til fordel for et andet liv. For ca. 10 år siden fandt vi ud af, at han var flyttet tilbage til den by, hvor vi er vokset op i og stadig bor i. Han tog dog aldrig kontakt til os.
For et par uger siden blev vi kontaktet af skifteretten, fordi vores far er gået bort, og fordi vi er arvinger. Vores fars nye kone påstår, at han aldrig har nævnt os med ét ord, og at det ikke var vores fars ønske, at vi skulle arve. Hun påstår, at han flere gange har sagt til hende, at det kun var hende, der skulle arve. Hun vil gerne have, at vi giver arveafkald af respekt for vores fars valg om ikke at have os i sit liv, og fordi hun ellers vil skulle sælge deres fælles bolig for at kunne udrede arv til os
Vi synes omvendt, at det er da det mindste han kan give os, efter det svigt han har udsat os for. Faktisk synes vi, at vi har mere ret til arven end den nye kone, eftersom vi er hans børn, og at han alene har været gift i 6 måneder.
Vores far havde ikke oprettet testamente.
Vi håber, du kan hjælpe os. Hvad er op og ned, og hvad har vi krav på?
Venlig hilsen Sune og Troels
Kære Sune og Troels
Tak for jeres spørgsmål til vores brevkasse, som vi vil besvare nedenfor.
Eftersom jeres far ikke havde oprettet testamentet, er det arvelovens regler, der bestemmer, hvordan arven efter ham skal fordeles.
I jeres fars situation, hvor der både er livsarvinger og en ægtefælle, siger arveloven, at jeres fars ægtefælle arver 50%, og I arver 50% til lige deling mellem jer, så 25% til jer hver.
Det har ingen betydning, at jeres far og hans nye ægtefælle alene har været gift i en kortere periode på 6 måneder. Uanset hvor lang tid man har været gift, arver den længstlevende ægtefælle 50%, medmindre arveladeren har oprettet et testamente, der bestemmer noget andet.
I forhold til jeres samlede arv på 50% har det tilsvarende ingen betydning, at jeres far skulle have udtalt til sin nye ægtefælle, at det alene er hende, der skal arve. Det er nemlig sådan, at der er formkrav, der skal være opfyldt, før en tilkendegivelse kan betragtes som en testamentarisk disposition. Formkravene har primært et bevismæssigt formål, idet de skal sikre, at testamentet er ægte og endeligt. Fx er der krav om skriftlighed, hvilket betyder, at mundtlige tilkendegivelser ikke kan få retsvirkninger i forhold til arvens fordeling.
50% af jeres fars andel af fællesformuen med ægtefællen skal således udredes i arv til jer. Konkret kan det have den betydning, at ægtefællen er nødsaget til at sælge store aktiver, herunder fx fælles bolig, for at kunne udrede arven til jer.
Der er dog den mulighed, at ægtefællen med jeres samtykke kan sidde i uskiftet bo. Det betyder, at der ikke skal udredes arv til jer, før det uskiftede bo skiftes, enten på det tidspunkt, hvor ægtefællen i levende live frivilligt vælger at skifte boet eller ved ægtefællens død. Hvis I ikke ønsker at give samtykke til uskiftet bo, kan ægtefællen ikke gøre brug af den mulighed, og der vil således skulle skiftes i forbindelse med dødsfaldet.
Jeg håber, at ovenstående besvarede jeres spørgsmål. Såfremt I har yderligere spørgsmål eller brug for bistand i øvrigt, er I meget velkomne til at vende tilbage.
Med venlig hilsen Emma
