Ring til os mandag til torsdag 09.00 – 16.30 og fredag 09.00 – 16.00 på (+45) 71 99 21 44 eller skriv til os på kontakt@replik.dk
Søg
Søg
To mænd der står med en kaffekop i hånden

30%-reglen & arv

Betænk en velgørende organisation – og sørg for at dine arvinger arver mere.

Når arvelader efterlader en arv, skal man i visse tilfælde regne med at betale en afgift i forbindelse med at modtage arven.

Afgiften har forskellige satser, alt efter hvilken kategori man tilhører og afgiftssatserne for at arve, er som følgende:

  • Arveafgift i forbindelse med ægtefæller: Betaler 0% i afgift
  • Arveafgift i forbindelse med børn, børnebørn, plejebørn, samlever, svigerbørn, fraseparerede-/fraskilte ægtefæller og arveladers forældre: Betaler 15% i afgift
  • Alle herudover: Betaler 36,25% i afgift
Hvad er 30%-reglen?

30%-reglen handler om, at man kan donere en del af arven til et velgørende formål. Arvelader kan selv vælge den velgørende organisation, så længe at den fremgår af listen over godkendte organisationer – Denne liste kan findes på SKATs hjemmeside.

30%-reglen baner vejen for, at det i nogle situationer kan være en god løsning at betænke en velgørende organisation med 30% af arven – mod at den velgørende organisation så betaler bo- og tillægsboafgiften. Det kan i nogle situationer være en fordel, idet man kan stå med en større nettoarv og arvemodtageren vil modtage en større del af arven.

Ovennævnte regel er relevant, hvis arvelader ønsker at betænke arvinger, som hører til dem, der skal betale den høje arveafgift på de 36,25%. I de tilfælde kan det være en god idé, at få undersøgt ens muligheder og se om det giver mening at anvende 30%-reglen.

Hvordan foregår det praktiske?

Det foregår ved, at arvelader i sit testamente efterlader sig 30% af sin formue til en velgørende organisation. Som sagt, er dette mod at organisationen afholder bo- og tillægsboafgiften for de øvrige arvinger. Ved at anvende denne løsning tilgodeses en velgørende organisation, som arvelader selv har bestemt og samtidig sikrer arvelader sig, at de øvrige arvinger modtager en større del af arven.

Der er altid tale om individuelle forhold og derfor kræver det en konkret vurdering i hver enkelt tilfælde, for at finde ud af om arvingerne får mere arv udbetalt, hvis 30%-reglen anvendes.

Hvis du har brug for rådgivning til, at finde den bedste løsning for dig og din familie, så står vi klar til hjælpe – Kontakt os i dag på 7199 2144 eller skriv til os på kontakt@familietestamente.dk

Af jurist Lise Bøgild Paulsen 

Familietestamente har skiftet navn til Replik

Vores nye navn Replik bygger på den succes, der er skabt under navnet FamilieTestamente.

Intet er ændret for dig som kunde, vi har stadig fokus på den menneskelige relation og trygge juridiske rådgivning.